Spørgsmål? – ring til os på 30 93 61 26!

EJENDOMS-INDSAMLINGEN 2025

Siden 2021 har bygge- og ejendomsbranchen via Ejendomsindsamlingen bidraget til Foreningen 5 Skolers mission om at bygge skoler til børn på flugt. Takket være støtten har vi allerede bygget skoler til ca. 230 børn, hvor børnene både lærer at læse, skrive og regne, men hvor de også lærer at synge, danse og smile. Vi bygger nemlig ikke kun skoler – vi bygger først og fremmest mennesker.

EJENDOMS- INDSAMLINGEN 2024

Ejendomsindsamlingen samler de bedste af ejendomsbranchen, der står sammen om at bygge skoler til børn på flugt. En branche, der står sammen om at sikre skolegang, håb og fremtid for nogle af verdens mest udsatte børn. Det har vi gjort i nu 3 år, hvilket har skabt skolegang for 230 børn. Og vi fortsætter i 2024. For de syriske børn er her stadig og de har mere brug for vores hjælp nu end nogensinde.

Betydningen af indsamlingen

Et enkelt farverigt maleri på en rå mur i Beirut kunne fortælle hele historien.

To glade børn med grønne skoletasker. Blomster. En blyant. Bøger, en bold og Legoklodser. Og et lille femtal over bogstaverne s-k-o-l-e-r under to streger, der ligner et telt. Alt i strålende farver på en solgul baggrund, midt i et af den nødstedte bys fattigste kvarterer, hvor titusindvis af syriske flygtninge bor i kolde flygtningelejre af fugtig beton.

Bag den farvestrålende mur lå engang en ruin med skrald i meterhøje bunker, smadrede vinduer og intet andet end efterladenskaberne fra hjemløse misbrugere uden håb.

I gaderne i kvarteret samlede børn plastikskrald på bare tæer, så deres familier kunne få en ekstra kop ris til aftensmaden. Alt normal i den del af Beirut.

Men så kom 5 Skolers landechef Dana forbi. På sin scooter. Hun havde fået til opgave at åbne en skole og var derfor på udkig efter netop disse børn.

”Hvad laver du her? Hvor er dine forældre? Må jeg tale med dem,” spurgte hun.

Og på få måneder havde hun fundet og talt med præcis så mange forhutlede børn og deres forældre, at en ny skole kunne se dagens lys. Ejendoms-indsamlingens skole.

Skoleåbningen i efteråret 2023 blev en af højdepunkterne i 5 Skolers historie.

På åbningsdagen var alle børnene og deres nye lærere samlet til en fest, hvor eleverne i dagens anledning fik frugt og store isvafler. Det sidste havde mange af børnene aldrig nogensinde smagt.

Det er enormt rørende at bevidne. Ikke kun på grund af børnenes store øjne eller lærernes glade smil, sangen og den nye farverige skole. Nej, også fordi generøsitet kan og denne skole blev til virkelighed på grund af ejendomsbranchens generøsitet og vilje til at hjælpe. Et solgult bevis på, at sammen kan vi få disse børn i skole.

 

Hvad bruger vi pengene fra indsamlingen på?

Det koster 500.000 kr. i alt om året at drive de nu to skoler med i alt 230 børn.

Vi håber, at ejendomsindsamlingen 2025 kan sikre, at disse børn kan fortsætte med at gå i skole i endnu et år. Får vi mere end det, går pengene til mad til eleverne og materialer til skolen.

Fælles for alle ønskerne er, at hver en krone der doneres går 100% ubeskåret. Ja, du læste rigtigt. Vi bruger 0,0% af dine penge på administration. Se hvordan nedenfor.

100 % af støtten bruges på skolerne

Når man donerer én krone, går den ubeskåret til at bygge skoler til børn, der ikke har en.

Vores 100 % ubeskåret-model kan lade sig gøre, fordi vi har en række særlige virksomheder i ryggen, som finansierer vores sekretariat og drift i Danmark.

🙌

Deltag i Ejendomsindsamlingen

Beløb går ubeskåret til formålet. Kvittering sendes automatisk ved betaling.
Hvis du i stedet ønsker en faktura, skriv da til os: zarah@5skoler.nu

Ring til os!

Har du spørgsmål til, hvad vi laver, hvordan vi bruger pengene, eller et ønske om, at vi kommer ud til din virksomhed og fortæller mere om vores arbejde, så er du altid velkommen til at ringe til os.

(+45) 30 93 61 26